Hermannsburg i Narva
Jeg er i gang med en biografi omkring en 94 årig tidligere Frikorps Danmark veteran.
Der arbejdes på en biografi omkring en tidligere Frikorps Danmark soldats beretning.
Bogen skulle gerne være
klar til udgivelse i efteråret 2017.
Der søges efter forlag.
XX. var tidligere tysklands arbejder, og meldte sig i sen sommeren 1942 til Frikorps Danmark.
Han var med korpset under vinter kampene i 1942/43.
Senere med i Regiment Danmarks indsats imod partisaner i Kroatien efteråret 1943.
Som en del af Regiment danmarks 11. kompagni var han
en del af den isolerede gruppe ved Kinderheimhöhe 15 km fra Narva(Estland) som blev udslettet.
der var 7-8 der overlevede dette..
Såret 3 gange under krigen, og modtog flere udmærkelser herunder
Jernkorset 2. klasse.
Han sad 18 måneder i Russisk fangenskab på grænsen til Sibirien.
Udover hans afdøde kone er det kun Lars Larsen der kender til hans beretning og tid i SS.
I september 2012 tog veteranen og Lars Larsen en tur til de 3 høje ved Narva, for at gense hvor han 68 år tidligere havde kæmpet.
dette vil ligeledes komme med i bogen.
Et uddrag
fra Bogen:
Gensynet
Kinderheimhöhe- Estland, september 2012.
Det er en kølig og fugtig formiddag.
Inde i den lille lejede Suzuki, sidder en 92 årig
dansker.
Han er ved at tage mod til sig, til at stige ud af bilen, og for første gang siden 1944, at betræde den jord der 68 år tidligere var et stort virvar af blod, afrevne lemmer og døde.
Han kæmpede sammen
med ligesindede danskere, nordmænd osv i Waffen SS.
Efter lidt betænksomheds tid stiger han ud, kigger sig omkring og siger ’ der er noget mere rolig nu, end dengang’.
Barrieren er brudt.
Vi står på Regiment Danmarks 11. kompagnis tidligere stilling, foran Børnehjemshøjen eller som tyskerne kaldte den Kinderheimhöhe.
Her blev 11. kompagni placeret da Tyskerne og herunder Regiment Danmark trak sig tilbage
fra Narva by i sommeren 1944.
Kompagniet blev placeret 150 meter fra kamplinien.
Der er mere roligt nu, end dengang, det eneste larm man hører er fra gravkoen som er ved at grave fundamentet ud til et hus.
XX. stopper op, kigger
rundt og siger som han sagde så mange gange under turen, ’jeg har været heldig’.
Vi går lidt videre og han siger igen, ’ du kan ikke forestille dig hvordan det var, når du har en masse russere som kommer lige
imod dig, og ikke nok med det så skyder de også oppe fra selve højen ned på dig’.
Vi tager en kop kaffe og han fortæller hvordan det var 68 år tidligere, da han som ung mand kæmpede med alt hvad han havde
lært for at overlevede.
Om dagen i en nærmest desperat kamp og i 30 graders varme, om natten for at holde øje med at russerne, at de ikke kom ned i skyttegraven, skyttegrav og skyttegrav, var så meget sagt, randen som er blevet
gravet ud og efterhånden som folk faldt, blev de smidt op på kanten, bare for at få en smule mere dækning.
Den var efterhånden så meget medtaget af de konstante russiske artilleri beskydninger, at det mest af alt
mindede om en skovsti.
XX.døde i september 2014.