Den 30.Maj 1940 forlod Den Danske Finlands Bataljon, Lovisa i Finland.
Der var sket meget i de 2 ½ måned forinden.
Finnerne havde den 13.Marts, indgået fred/overgivet sig med/til Russerne og den 9.April var Danmark blevet besat af Tyskerne.
I starten af maj 1940
var bataljonen ankommet til Lovisa, størstedelen af korpset lå indkvarteret i telte i en nærliggende skov, resten inde i selve byen.
Dagene op til
afrejsen den 30.Maj, gik med at pakke våben og andet materiel ned, dette blev foræret til Finnerne.
Den 26.Maj var alle Bataljonens officerer og menige
inviteret til fest hos den lokale Lotta Sværd afdeling.
Den 30,Maj blev alt bagage læsset på lastbiler og transporteret til Lovisa havn, mandskabet marcherede i uniform
til banegården hvor et godstog ventede for at fragte dem til havnen.
Det var en relativ kort togtur, humøret var højt ’’vi sang af fuld hals, overalt kom
folk ud af husene og vinkede’ ’berettede den senere stifter af Holger Danske og bestyr af Stjerne Radio i Istedgade, Josef Søndergaard.
På havnen lå skibet S/S Arcturus med det Finske flag blafrende i vinden.
På kajen stod et æreskompagni opmarcheret og som personlig repræsentant
var den finske Generalløjtnant Oscar Enckell, som læste en befaling fra Carl Mannerheim op ’Danske frivillige, jeres hverv i den finske arme er nu endt. I afskedens stund vil jeg endnu engang til jer udtale min og armeens anerkendelse og
tak og modige beslutning om at hjælpe jeres nordlige broderfolk.
Forundt blev det jer ikke at kæmpe på vores side i fremmeste led, men i var rede til at ofre jeres liv for
Finlands frihed.
Vær forvissede om at man i dette land vil bevare og minde om de behjertede danske mænd, der i farens stund ilede til vores hjælp.
Jeg ønsker jer lykke og fremgang. Leve Danmark og deres tapre mænd’’
Herefter gik de danske frivillige ombord på skibet S/S Arcturus,
med tonerne af den Finske nationalmelodi i baggrunden.
For nogle var det sidste gang de så Finland, andre vendte tilbage til landet da Finland igen kom i krig med Russerne i sommeren
1941, det var dog ikke i en dansk enhed med i den Finske arme. (Ca. 10 danskere faldt i fortsættelses krigen).
Om
formiddagen den 3.Juni vendte de ca. 370 danske frivillige ombord på S/S Arcturus, tilbage til et besat fædreland.
På kajen i Københavns Frihavn, stod købmand
P.M. Daell (Stifter af Daells varehus) Oberst Ivan Carstensen og kaptajn O.M. Duus og generalkonsul Einer Høyvald samt Oberst Iver Gudme, for at byde de frivillige velkommen hjem.
Da
skibet lagde til i anløbskajen i Frihavene sang de frivillige den Finske krigssang og herefter Kong Christian.
For de frivillige må det have været en underlig hjemkomst,
det var ikke som da de forlod Finland, her viftede folk med flag og tiljublede dem. De danske myndigheder forsøgte at holde ankomst tidspunktet hemmeligt.
Det danske politi var mødt
frem i tilfælde af at nogle forlod skibet i uniform. Der var i Danmark uniformsforbud, og det danske justitsministerium lagde et stort arbejde i at de frivilliges uniformer blev sendt tilbage til Finland.
En stor del af korpset havde civilt tøj, for dem der ikke havde, fik de udleveret et sæt tøj ved Malmö færgens toldkontrol.
Udover dette
modtog hver fra korpset en hædersgave på 50 kr for sin deltagelse.. samt en betalt billet til deres hjemstavn.
Inden de forlod skibet holdte P.M.Daell en tale for mandskabet ,
her takkede han dem for deres deltagelse og samtidig sagde han, at meget var forandret siden de forlod Danmark for at tage til Finland, talen blev afsluttet af et trefoldigt Leve Finland.
Skibet S/S Arcturus, der fragtede de frivillige til Danmark, blev bygget i Skotland i 1898.
I 30’erne sejlede det passagerer
fra Finland til Hull (England) via København.
I januar 1942 sejlede det Finske børn til Sverige, her var lastrummet bygget om til børneværelser. Skibet blev hygget
op i 1957.
For mange af de frivillige kom de hjem til arbejdsløshed, de frivillige blev bedt om at henvende sig til ’Det Frie Nord’ som havde påtaget sig opgaven
at finde arbejde til dem.
Finlands bataljonen blev mere eller mindre delt i to grupper, en del gik i modstandsbevægelsen,
bl.a. Stifter af Holger Danske, Josef Søndergaard og også Max Bæklund. En anden gruppe lod sig hverve til tysk krigs tjeneste herunder Frikorps Danmark, det talte bl.a. kommandøren for Finlands Bataljonens 2.Kompagni
C.F. Von Schalburg.