Emnet omkring danskere der sad i russisk fangenskab er et uhyre spændende emne, et lidt overset emne.
Som jeg tidligere har skrevet kender jeg en nu 94 årig som sad i russisk fangenskab i 18 måneder, han var heldig og overlevede
på trods af at han vejede 35 kg da han kom på fri fod.. En tid han med rædsel også alligevel med en ro i stemmen fortæller om sine barske oplevelser, oplevelser er så meget sagt.
Uanset hvad er det utrolig spændende
når han fortæller om hvordan de hver dag håbede at der var over -40 grader, da det så var for koldt at arbejde i !! eller hvordan fangerne nærmest sloges om de nylavede hestepærer for at pille kornene ud af dem for om ikke
andet få lidt mad.
Jeg vil ikke skrive så meget om hans oplevelser da jeg er i slutningen af min biografi over ham som vil udkomme via forlaget Hedelund.
For 10 år siden besøgte jeg en dansker som havde været SS
frivillig i Div.Totenkopf og den Lettiske SS div samt Gen.De Ruyter(hollandsk) han sad i russisk fangenskab, han havde dysenteri og var syg, på et tidspunkt skulle fangerne ud og arbejde, han blev nærmest slæbt med af en medfange, de skulle
ud og reparere en kakkelovn, han lå faktisk bare og ventede på at dø, på et tidspunkt kom en russisk dame og pegede på hans mave og sagde ’kaput’ han nikkede, hvorefter hun gik, kort tid efter kom hun tilbage med
et lille glas, hun sagde opium, det reddede hans liv da det slog dysenterien ned, og han klarede sig igennem fangenskab.
Nogen danskere sad længere end andre, en del danske officerer sad ca, 10 år, det var Erik Herløv Nielsen, Poul
Broberg og Hans Jacob Andresen som kom fri 3.November 1953. Herløv Nielsen fra 10.Kompagni Regiment Danmark blev taget 29.Januar 1944, de to andre var tilknyttet General Seyffardt det hollandske regiment (7.kompagni hvor Broberg var kompagni chef) og
begge blev taget ved Narva i juli 1944, da de trak sig tilbage fra Narva by. Fælles for de tre var at de som nogen af de sidste kom fri af fangenskab. Dog var der en enkelt dansker som kom hjem i 1956, P.E.J, meldte sig til SS i juli 1943, han var tidligere
Tysklands arbejder hvor han arbejde et halvt år i 1940 som Vejarbejder. Han var i Div.Wiking hvor han var med i de hårde kampe ved Cherkassy ved Kiev og blev såret i julen 1943 af en granatsplint i maven. Han blev taget til fange ved Meckleburg
af russerne. Han blev idømt 25 års strafarbejde for at have været med til nedskydningen af 1000 russiske fanger. Han døde i 1981.
Det er uvist hvor mange danskere der sad i fangenskab, men omkring 200-275 danske SS folk er
ikke helt ved siden af. Omkring ca. 75-100 døde. En af dem der døde i fangenskab, var Poul Christoffersen, han var født 27.Maj 1915 i Kbh, og meldte sig en af de første dage i Juli 1941 til det på daværende tidspunkt
nyoprettede Frikorps Danmark. Han var en del af Ersatz kompagniet og blev i Demjansk overført til 1.kompagni. Han deltog i de hårde kampe den 17.Juli 1942 ved kampene ved Wassilevschina(Demjansk)
Han blev taget af russerne i Maj 1945, to
år senere i Juni 1947 blev han alvorligt syg af underernæring, og ført til lazaret, han var på det tidspunkt i kategori III(I var det bedste og III var skidt, nærmest lig med en ting..) På Lazarettet mødte han en
anden dansker, som besøgte ham, Christoffersen sagde med kraftig stemme ’Jeg dør snart’ Christoffersen lå på siden med hånden under hovedet og kunne næsten ikke røre sig på grund af svækkelse,
ansigtet udtæret, lårene var tynde så man kunne holde om dem med en hånd. På et tidspunkt slog Christoffersen hånden i puden og sagde’ fandens også, det forbandede land ! Bare det at blive mæt en gang,
et æg, et stykke ost åh’ Christoffersen døde den 28.Juni 1947 i Charkow. Han var en af fire danskere der døde i lejren i Charkow, den lejr hvor der døde flest danskere var i Tambov, her døde 13.